Unikke papirkvaliteter

En meget stor del af dét papir, der anvendes til tryksager, er standard hvidt, semiblankt og en gramvægt på 100-170 g/m2.

Det er gode nyheder, hvis du står og skal lave en brochure, som gerne må vække lidt opmærksomhed..

For der er masser af spændende kreative kvaliteter, der ikke er hverken hvide eller standard 🙂
I Tyskland er der en kreativ producent, der eksperimenterer med mange nye ingredienser i papirmassen.
Fabrikken ligger lige ved siden af Europas ældste bryggeri i delstaten Bayern.
Måske man kunne udvikle et øl-papir?
Hen og hente affaldsprodukterne fra ølbryggeriet, tilsætte det i papirmassen, og vente.

Resultatet: Et unikt papir malt, humle og en sjat øl i.

Unikke papirkvaliteter

I Venedig ligger en anden fabrik, der også eksperimenterer med unikke ingredienser.
Venedig har i mange år haft et problem med alger i byens mange kanaler.
De er ved at dø af iltmangel.
Så lavede Venedigs kommune et samarbejde med papirfabrikken, og algerne kom til nytte.
Der produceres nu et smukt papir, tilsat det biologiske affald. Kvaliteten Alga Carta.

Unikke papirkvaliteter

Papiret skal ikke altid være for ensartet og kridhvidt længere.
Det må gerne have noget personlighed.

Verdens ældste stadigt fungerende tatovørbutik var i 2017 truet af
lukning.
Sagen blev fulgt af medier fra hele verden.
Der blev kæmpet med næb og kløer, og denne lækre tryksag blev produceret.
En tatovering sender som regel et signal, gør opmærksom på noget.
Samme filosofi bag bogen. Omslaget er produceret, så det føles som langhåret kashmir.
En tryksag læses også med fingrene.
Kvaliteten er her indfarvet mørkerød.

Unikke papirkvaliteter


Når papiret er indfarvet, ser det også smukt ud fra siden. Hvis farven bare trykkes på, vil der være hvide kanter i siden. Det er meget mere elegant med indfarvet papir.
Og denne bog skulle også være elegant.
Omslag og tryk har fået en sidste efterbehandling med guldfolie, så motivet virker tredimensionelt.
Butikken, fra 1884, står i øvrigt stadig, og tæller kunder fra rå sømænd og nervøse pirater til kong Frederik IX.

Kvaliteten, Gmund Kaschmir, er ganske almindeligt papir fra bæredygtig skov.
Produktionen foregår meget langsomt, og i sidste led rives overfladen forsigtigt op med en lang ‘kam’, der giver det langhårede look & feel.

Her er en tryksag fra en dansk virksomhed, der arbejder med bæredygtige
wifi løsninger i udviklingslande.

Unikke papirkvaliteter

Et unikt, klimavenligt signal, som skal gå igen i tryksagerne.
Her har virksomheden valgt et tydeligt grønt udtryk med en omslagskvalitet, der indeholder 50% græs, Gmund Biocycle.
Det kan lade sig gøre, fordi den anden halvdel, træfibrene, er både seje og luftige, og kan holde sammen på hele dejen, uden det smuldrer mellem hænderne.
Tværtimod. Papiret beholder styrken, og tryksagen ligner alt andet end en standard løsning.

Pointen er, at der er masser af muligheder for at skille sig ud og blive bemærket.

Og……. Papir er én af verdens mest bæredygtige råvarer.

Artikel af Vibeke Østergaard for www.Træ.dk